Projekt Barsel

… hvordan en dag på barsel bare kan gå, uden man egentlig får lavet noget. 

Jeg kan selv nogen gange se tilbage på en dag og tænke: Hvor f….. blev alle de timer af? For det er jo ikke fordi, man bare ligger og stener foran fjerneren.

Nej - det er det FAKTISK ikke!

"Får du set noget tv?"

Især folk, der ikke selv har været på barsel, kan have rigtigt svært ved at forstå, hvad vi egentlig får tiden til at gå med.

Spørgsmål som: ”Keder du dig ikke?”, eller: ”Får du læst nogen blade/set noget tv?” kommer gerne fra denne fraktion.

Og svaret er Nej… og Naaarj!

Derfor går tiden…

Jeg vil forsøge at kaste lys over mysteriet og nedbryde en typisk barselsdag, som den kan se ud for mig, i timer og gøremål fra kl. 7.00 til kl. 18.00. Here goes:

Morgentoilette for Pascaline og Isabel: 1 time

Amninger – ca. 6 a 15 minutter: 1½ time

Bleskift – ca. 6 a 10 minutter: 1 time (Jeg runder ned til 45 min. – nogen gange går det stærkt!)

Dagens skemadsmåltid: ½ time

Putning til dagens lurer - 2 x 10 min: 20 min.

Lege, hygge, træne med Isabel: 1 time

Tøjvask, rengøring og oprydning, oprydning, oprydning: 1½ t.

Kommunikation med omverdenen (mail, telefon etc.) ½ t.

Hvile (inkl. frokostspisning, læsning, skrivning, hobby-stuff – eller fx julegaveindkøb) 1 t.

Hente Pascaline i Børnehave inkl. Trilletur på 20 min hver vej: 1 time

Lave aftensmad: 1 t.

Lege, snakke, hjælpe Pasacaline ½ time

Og VUPTI så gik de 11 timer…

Og her har jeg ikke engang medregnet indkøb, mødregruppen, lægebesøg (som der bliver en del af for både mor og barn – for ikke at tale om tid man venter i lægens telefon…), eller den tid man bruger, når en utilfreds eller stædig lille baby ikke vil sove.

Så nej – jeg får ikke læst særlig mange blade!

Men lidt Dr. Phil under amningen kan det da godt blive til…

Julefrokosten gik godt! Det var SÅ skønt at være til noget, der bare minder lidt om en fest igen :-).

Isabel havde lige sine 15 minutes of fame hos de andre gæster - så lagde jeg hende i seng i værtindens soveværelse. Og så sov hun indtil vi skulle hjem! Min søde, dygtige pige.

Mit alkoholindtag bestod af 1 glas gløgg. Og det blev jeg faktisk lidt tipsy af for et kort øjeblik. Min krop er fuldstændig detox’et efter 14 måneders komplet afholdenhed!

Og transportproblemerne - de løste sig som et lyn fra en klar himmel, da vi sad i bilen på vej til Vesterbro.

Det lader til, at mænd også kan rammes af babyboblens kraft. I hvert fald blev min kæreste mere og mere bekymret over vores forestående taxa-tur hjem, som vi nærmede os det mørke og menneskebefængte indre København! Og efter en kort monolog om emnet besluttede han, at Pascaline godt kunne blive lidt længere oppe end normalt, og så kunne de to hente os igen. Service!

Dejligt med en familie, hvor der er plads til at være paranoid!

Som jeg skrev i går har jeg måttet opgive min julefrokost uden baby.

Isabel kommer med, og det er jo også hyggeligt på sin egen måde.

Tykke lår og æblekinder

Så har jeg i stedet en super mulighed for at vise hende frem til en masse tøser. Og det elsker jeg :-). For jeg synes jo selv, hun er så fantastisk smuk, og ignorerer stædigt, at det første folk altid kommenterer, er hendes bemærkelsesværdigt tykke lår og hendes mere end almindeligt runde æblekinder… SÅDAN SER VI ALTSÅ UD I VORES FAMILIE!

Vesterbro tur/retur…

Anyway – næste problem. Nu skal jeg jo have transporteret Isabel og mig selv til Vesterbro, Kbh. lørdag aften.

Og så har vi balladen.

Normalt ville jeg jo bare tage S-toget. Men det er lørdag aften, og jeg har IKKE tænkt mig at trille rundt på Istedgade med min dyrbare last i barnevognen. Jeg har vist tidligere nævnt min angst for frådende narkomaner omkring barnevogne… Og min bil paranoia er jo ikke blevet mindre, så jeg vil ikke køre selv.

Mediterer over taxachauffører

Løsningen er blevet således: Min kæreste kører Isabel og jeg til julefrokosten. Og når vi er færdige, tager vi en taxa hjem.

Den beslutning krævede, at jeg lige har måttet meditere end dags tid over Københavns stjernesindssyge taxachauffører, der bare ikke kan overskue at køre under 90 km/t inde i centrum!

Hmm – de pokkers taxachauffører.

Jeg må gøre det meget klart, at han kører med guld!

Ja, det må jeg være. For Isabel vil i hvert fald ikke have NOGET at gøre med hverken sut, sutteflaske eller skemad.

Sutti

Sutten har vi opgivet for adskillige uger siden. Det virker, som hun simpelthen ikke ved, hvad hun skal stille op med den. Gnasker lidt og spytter den så ud. Jeg havde håbet, hun blev venner med den – det er altså rart i en snæver vending.

Jeg forestiller mig i flæng:

Hylende baby i LANG supermarkedkø. Hylende baby i proppet S-tog eller den ultimative – hylende baby i fly… Og man bare mærker blikkene i nakken, der syder: FÅ NU DET BARN TIL AT HOLDE KÆFT!

Heldigvis har hun endnu ikke lavet de store dramatiske scener, så måske er hun bare ikke en særlig hylende baby. Og så klarer vi os jo nok uden sutti (Som Pascaline kalder den).

Sutteflaske - og ufine tricks…

Meget værre er det med sutteflasken. Vi har nu trænet med den i over 2 uger, og det er det samme som med sutten. Jeg har prøvet alt. Modermælkserstatning og mit eget mælk. To forskellige flasker. Jeg har endda tyet til det ufine trick at dyppe sutten i sukkervand… (et trick der tilsyneladende er ret udbredt i undergrunden… Der hvor sundhedsplejerskerne ikke kan se og høre). Hun finder sig i at bide lidt i flasken, så bliver hun sur, og så opgiver jeg og lægger hende til brystet. Jeg kan næsten mærke, hvordan hun tænker: Jaaaah, dér var min gode brystmælk, som er det eneste, jeg nogensinde vil have…!

Bare en lillebitte julefrokost uden baby

Grunden til, at jeg kæmper sådan med sutteflasken, er, at jeg skal til julefrokost på lørdag. Bare med en flok piger og lidt rødvin. Men jeg vil SÅ gerne af sted heeeelt alene uden baby. Det trænger jeg virkelig til.

Nu ser det ud til, at jeg ikke kommer NOGEN steder uden baby de næste mange måneder. Mit sidste håb er skemaden. Det skal vi simpelthen have lært snart.

Jeg må videre. Skal ud og lave noget pæremos. Måske det smager prinsessen.

Forbandede superbryster!

Jul er squ sjovere i børnehøjde.

I weekenden var vi til sæsonens første jule tam tam. Det var på min kærestes arbejde, og der var julefest for alle ansatte og deres børn.

Og jeg skal love for, de havde givet den gas. Der var BJERGE af slik, kager, æbleskiver, sodavand, mandariner og rosiner – og gaver! Sådan oplevede jeg det i hvert fald. Og jeg er 31 år… Så jeg kan kun forestille mig, at Pascaline har oplevet det som noget nær Onkel Joachims pengetank spækket med juleguf.

I fredags holdt Pascaline fri fra Børnehave, og så lavede vi juledekoration og julehjerter, mens Isabel sov lur. 

Jul er bare sjovere med børn. Og børn er bare sjove, når det er Jul :-).