18 feb, 2009
Ammestopkuren: En kold tyrker med spaghetti Bolognese
Jeg tør næsten ikke skrive det – af frygt for, at det skal forsvinde igen. Men nu gør jeg det alligevel…
ISABEL SPISER RIGTIGT MAD OG AMMER IKKE OM NATTEN MERE
!!
Men disse lykkelige omstændigheder kom mildt sagt ikke snublende af sig selv!
Den kolde amme-tyrker
I forrige uge tog vi en kold tyrker.
I 3 nætter flyttede jeg ind på Pascalines værelse, mens Isabel sov med sin Papa, der efter sigende ikke skulle lugte så meget af dejlig mælk. Vi aftalte, at han først måtte vække mig kl. 5, hvor jeg så kunne amme.
Første nat var nervepirrende. Jeg kunne høre hende SKRIGE, og måtte holde mig for ørene for ikke at storme derind.
Men min kæreste klarede det med overraskende stoisk ro, og først kl. 5.08 kom han ind og hentede mig, så jeg kunne give Isabel et velfortjent ammemåltid.
Efter Mini-I havde markeret sig den første nat, er det gået så fint fremad. Hun vågner 1-2 gange. Første gang omkring kl. 01 kan vi lulle hende i søvn igen med en sut (Selv om hun faktisk ellers ikke vil vide af sutter) og lidt holden i hånd. Anden gang hun vågner, omkring kl. 3-4, er det lidt sværere, for her er hun ved at være noget sulten (og dermed tilsvarende gnaven…). Men grænsen for første amning er kl. 5, og det har vi holdt. (Okay måske kl. 04.45 nogen gange… Til sidst ligger man altså bare og tæller minutter!).
Blendet spaghetti Bolognese - mmmm!
Pay off er til gengæld at lille Miss Isa nu er så tilpas sulten om dagen, at hun er begyndt at spise rigtig mad! Det krævede godt nok et glas deeeejlig pureret Spagetthi bolognese, før der virkelig kom skub i spisningen. (Hver sin smag - og what ever works!)
Er jeg besat - eller bare M-O-R?
Til alle jer, der ikke har børn: Beklager – jeg ved godt, det virker helt overdrevent at skrive så meget om hvorvidt barnet spiser mos eller ej. Who cares, tænker I måske. Jeg kan i hvert fald godt følge jer, hvis I gør. Men det følger altså med mamahood.
Graden af succes med babymad og babyafføring bliver selve essensen i en lykkelig mamas liv!;-)
…hvor gammel er hun?
Hej Christina - hun har nu nået den modne alder på 7 måneder. Og ifølge Sundhedsplejersken har hun ikke behov for natamning fra 6 måneder. Havde hun spist sin skemad med appetit om dagen (sådan som Pascaline gjorde det), hvade jeg nok droppet natamningen som det sidste - for det er altså ikke de nemmeste amninger at skære af…!
Sådan helt tilfældigt faldt jeg over din barsels-blog … og jeg kan kun tilslutte mig, at det er helt igennem sært så meget afføring og mad kommer til at optage af ens tankevirksomhed, når man er på barsel - det aftager forhåbentligt
Qvinde - Tak for din kommentar. Og Ja, jeg håber du har ret i at det fortager sig med alt den fokus på mad og afføring…
Hej Rikke
Kanon blog du har lavet her!! Har lige siddet og læst dine indlæg og hvor kan jeg dog bare sætte mig ind i det hele. Især ovenstående. Jeg har nu bestemt at min kæreste og jeg også skal have vores datter til at elske skemad og ikke foretrække min supermælk
Knus Michelle
Kære Michelle,
Jeg krydser fingre for jeres projekt - men hvad kan man gøre, når man er forbandet med supermælk? ;-). Jeg kan jo så også passende benytte lejligheden til at opdatere min ammehistorie… Vi er nu tilbage på fuld amning om natten… Ja, jeg ved det!! Pokkers! Der kom lige en gang dårlig mave (babys) i vejen, og så faldt vi i nat-amningen igen. Og lige nu orker jeg ikke tage kampen op igen. Til gengæld har vi skruet godt ned for amning om dagen og det giver pludselig frihed! Som forrige weekend, hvor baby-papa og jeg for første gang fik begge pigerne passet i nogle timer og tog en tiltrængt kærestetur til Sverige! Lad mig høre, hvordan det går med avvænning fra supermælken 
Hvor er jeg glad for, at du kan bruge min blog