aug 30th, 2009
Blink
Blink.
What the f…?? Gik der lige 4½ måned??
Jamen, så velkommen. Kom indenfor til lidt konprimeret kvalitetstid her i Livet Med To Små Børn Plus Mor og Far På Fuldtidsarbejde. Hvem skulle tro det. At livet ka
n gå så stærkt.
Min baby har lige været til sin 1 års undersøgelse. Min lille baby. 1 år og 1 måned er hun. Siger ”AaahOooh” (Betyder Hallo – med hovedet på skrå og hvad som helst, der ligner en mobiltelefon ved øret… Hvor pokker har hun dét fra???). Siger ”HEI”!! til alle – også dem, der ikke fortjener det og ignorerer hendes kærlige lille hilsen! Skam jer – man siger da altid hej til en baby! Og så selvfølgelig: ”AH DET”? – et spørgsmål man lige så godt kan svare på igen og igen og igen. Ellers bliver det bare stillet med dobbelt up i volume.
Vores liv er toptunet nu. Toptunet til 2 børn. Det tog lidt tid. 1 års tid for at være mere specifik… Men nu synes jeg, vi er ved at være der, hvor det virkelig begynder at blive sjovt.
Jeg bliver jo nødt til at spole lidt tilbage nu. For jeg har jo sprunget en del over, siden jeg sidst skrev.
Daddy Rocks
Min kæreste havde 10 skønne uger på barsel. Faktisk så skønne, at jeg blev reduceret til nr. 2 på Isabels favoritliste! Hvem skulle tro, at man kunne blive jaloux, når babyen kun vil hyle i papas arme…? Men sådan var det et stykke tid. De to var bare buddies. Og det var helt fantastisk at se, for jeg kunne jo se, hvor meget det også betød for ham. Hans lille pige, havde udvalgt ham til nr. 1. Den vigtigste i verden. Den der skulle redde hende fra alt ondt. Men det sved selvfølgelig også i mit hjerte. Nu havde jeg trods alt båret hende rundt i maven i 10 måneder og ammet hende i 9, og så bliver man bare vraget! Nu er der heldigvis etableret nogenlunde ligestilling igen, efter at papas barsel sluttede..
Er der aldersgrænse i folkekirken?
Og så blev hun døbt. Det er en lidt indviklet historie. Og noget rod, synes nogen. Men for os føltes det rigtigt. Hun blev døbt i folkekirken 11 måneder gammel. ”Man kan da ikke blive døbt så sent”, sagde nogen. Det viste sig, at det kan man faktisk godt. Og Isabel skulle ikke engang vise ID til udsmideren. Vor Herre har åbenbart slækket lidt på aldersgrænsen.
”Jamen Pascaline er jo døbt i den katolske kirke”, sagde andre. Ja, det er ganske rigtigt. Min kæreste familie er alle døbt katolske, og det føltes rigtigt dengang. Men ikke denne gang. Faktisk overvejede vi, at Isabel slet ikke skulle døbes, fordi jeg ikke ville gøre det i den katolske kirke igen. Men det var heller ikke løsningen. Så vi tog en hurtig beslutning og holdt en dåb/fødselsdag en dejlig solskinssøndag i slutningen af juni.
Men hvorfor nu alt den ballade, nå vi ikke engang er specielt troende? Det korte svar er, at det alligevel betyder noget. Det er noget med at have en historie. Og at tilhøre noget – noget gammelt, som vi alle er end del af, om vi vil det eller ej.
Lidt venlig Happy Slapping…
Og hun er startet i vuggestue (På Pingvinstuen sammen med det meste af banden fra mødregruppen! Det er da bare for hyggeligt.
Og hun kan rigtig lege med storesøster nu. I lang tid af gangen, hvor de bare hygger på værelset, og jeg kan høre dem skiftevis fnise og skrige i vilden sky. Jeg er ved at lære at tyde på skrigene, hvornår der er tale om alvorlig vold, og hvornår det bare er lidt useriøs happy slapping… Søsterhood kræver, at alle parter bliver hærdet lidt.
Jeg er Mamse
Hvad skal man sige, når ens 4 årige pige begynder at kalde én for Mamse? Hun er simpelthen så kæk i den lille mund. Men det er jo det, jeg er. Mamse. Og det er slet ikke så dårligt. Nu nyder jeg rigtigt at være på arbejde igen. De rutiner, der bare skal køre, de kører nu. Hente/bringe fx . De huslige ting. Det kører ret glat. Og så er der ro til at nyde at gå på arbejde. Men jeg er da træt. Er du så færdig, jeg er træt nogen gange! Men også det bliver bedre. Isabel har endda sovet igennem enkelte gange. Og når man i en periode har fungeret på 4 timers søvn, så er 6 timer jo det rene fråds. Og 6 timer i træk er næsten uhørt! Det oplever vi nu heller ikke meget af…
Jeg arbejder stadig på at komme tilbage i samme kropslige hylster og med samme rå-styrke som før, jeg blev gravid. Jeg droppede dansen efter 1 sæson. Det var ellers sjovt, men det krævede bare lidt for meget struktur at skulle af sted samme tid hver uge. Så en periode cyklede jeg til og fra arbejde. 15 km hver vej. Men det blev altså også for overskudsagtigt… Nu er jeg i gang med plan C. Den fortæller jeg om en anden dag.
Jeg er så træt nu. Jeg må op og se noget E!