Projekt Barsel

Jeg er startet på arbejde!

Og jeg er stoppet med at amme. Og Isabels papa er gået på barsel. Og hun har lært at kravle. Og spise mad med klumper i. Og æblebåde.

Og hun har lært at sætte sig op fra liggende stilling. Idag. Det gjorde godt nok aftenputningen noget besværlig, for det var åbenbart det sjoveste, hun endnu har opdaget om sin krop!

Og på fredag er hun 9 måneder.

Og så skrev jeg, for efterhånden snart 5 måneder siden, at jeg havde noget i gære… Ja, der er jo ingen grund til at ride NØJAGTIG samme dag, som man sadler.

Men nu har min plan vist også gæret længe nok, så på onsdag springer jeg ud som… danser. Det er simpelthen et led i min plan om at blive et menneske med en rygmuskulatur, der er i stand til at bære ryggen, og en mavemuskulatur, der er istand til at holde maven inde. Jeg skal gå til hiphop/Jazz/Funk. Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan den dans kommer til at se ud, men jeg skal nok afrapportere.

Og imorgen vil jeg cykle på arbejde. 13 km. Jeg håber, jeg stadig har lidt energi til rent faktisk at arbejde, når jeg kommer på arbejde…

… for jeg ved det faktisk ikke.

Men jeg ved, at næsten 200 unikke læsere hver måned tager en eller flere  ture forbi projektbarsel.dk og læser med. Og det er superfedt! Skærer man ind til benet, er der trods alt ikke meget sjov ved at skrive, hvis ingen læser.

Det’ bare kommentarer

Jeg ved heldigvis godt, hvem nogen af jer er, for I har været søde til at skrive sjove, tankevækkende kommentarer. Jeg har samlet et par stykker af de bedste, som jeg selv kan læse igen og igen. De er her:

(…) Så min fødsel var ihvertfall helt uplanlagt og jeg var totalt uforberedt. (…) Og med hensyn til det med lyden… Jeg holdt jo igjen under hele utdrivelsesfasen fordi jeg var redd for å klemme ut en kjempe-lort rett i armene på jordmoren…
(Henriette)

Bevidstheden om min graviditet (…)gjorde mig angst for at trække vejret når jeg skulle passere en kø af biler der holdt i tomgang. (…)det blev en ret stakåndet og lettere svimmel medarbejder der mødte op i Bredgade hver morgen.(…)Da jeg fortalte min mand om mit cykel-/åndedrætsdilemma, talte han meget alvorligt med mig om sandsynligheden for skader på fosteret ved indånding af forurenet luft VS. fosterskader som følge af iltmangel. Vi blev enige om, at jeg for fremtiden skulle forsøge at tvinge mig selv til at trække vejret normalt på min daglige cykeltur…
(Anja)

Jeg gik til fødselscoach (ret flippet, selv for moi) under graviditeten med min nu 2½-årige søn Morris, og en af øvelserne var netop at sætte lyd på. Ret grænseoverskridende at stå på alle 4 i et rum med 4 andre gravide og forsøge at finde den rigtige lyd til sin smerte. (…) Ikke noget for mig, tænkte jeg, og arkiverede det i skuffen over alt for flippede ting, jeg havde lært på kurset. Men da det kom til stykket og Morris skulle presses ud, kan jeg love dig for, at der kom lyd på. Helt af sig selv og uden kontrol. Det var nok nærmest en slags dyb, langsom brølen, der måske kan staves “ahhh”, men uden alle de behagelige konnotationer, der normalt følger med den stavemåde.
(Helene)

He he. Fede kommentarer! Gerne flere af dem.

Mødre på et fælles sidespor…

Jeg håber, der er flere af jer, der læser med, som får lyst til at blande sig. Jeg er ret sikker på, at mange af jer bruger lige så meget tid som mig på at tænke over mor, far og børn. Men der er sikkert også mange, der gør sig nogle helt andre tanker end jeg. Eller måske netop har tænkt det samme.

Og det er sjovt.

For noget af det, jeg ved, mange af vi mødre har brug for, er at sammenligne os med andre mødre.

Fordi vi frygter at køre ud af et sidespor. Men når vi får øje på en broget skare af med-mødre på det samme sidespor, kan man vel godt kalde det en hovedvej - Og så er det nok meget normalt… Gav det overhovedet mening…?

Jeg er gået på barsel. Jeg har prøvet det før. Det var skønt – men også forvirrende, frustrerende og omtumlende. Denne gang vil jeg prøve noget nyt. Jeg vil betragte min barsel som et projekt – et projekt med en start, en ende og en masse delprojekter i midten.

Mit endelige mål er at kunne se tilbage på disse ca. 10 måneder af mit liv, og føle at jeg fik det bedste ud af hver dag, hver uge, hver måned. Delmålene – dem finder jeg på hen af vejen. Måske med hjælp fra jer, der læser med?

Målet er (bare lidt) overblik

Lyder det enormt firkantet og uromantisk at gøre sin barsel til et projekt? Ja, det gør det egentligt.

Men jeg er projektmenneske helt ind til knoglerne - hele vejen ind igennem mit fine ekstra graviditets-fedtlag og mine flotte nye vandepoter under huden. Jeg elsker projekter, små som store.

Jeg elsker at skrive lister og krydse af, når jeg har gennemført ét af mine projekter. Det giver mig energi, holder mig i gang, og giver mig bare en lille følelse kontrol… du ved - den der meget omtalte kontrol-følelse, som min generation af kvinder efter sigende har et meget usundt forhold til.

Mit 1. projekt: At føde min baby!

Al den snak om kontrol leder mig faktisk til dét jeg har bestemt, der skal være mit første projekt under Projekt Barsel: FØDSLEN. Ikke så opfindsomt tænker du måske, for det er givetvis et meget naturligt sted at starte…

Men i de sidste par uger har jeg læst meget om fødslen, og noget af det, der går igen er, at danske kvinder tilsyneladende er så vant til at kontrollere alt i deres liv, at de ødelægger deres fødsel ved også at forsøge at kontrollere den. Og det skulle efter sigende være et på forhånd dødsdømt projekt (at kontrollere sin fødsel).

Derfor overruler jeg allerede nu mit eget overordnede mål om en smule kontrol ved at lade mit første projekt handle om at slippe kontrollen under fødslen. Hvis du synes, det lyder spændende eller bare meget underholdende, så følg med her på siden, og se om jeg sejrer - eller fejler med et brag…