Rikke

Lakmusprøvebukser


Da jeg var gravid med Pascaline tog jeg ca. 12 kg på. 6 uger efter fødslen kunne jeg være i mine go’e gamle stramme jeans, og 4 måneder efter havde jeg tabt mig 4 kg. under min normalvægt – og jeg gjorde INTET for det.

Derfor var jeg nok lidt kålhøgen, da jeg blev gravid med Isabel…

Graviditetsvægt: 20+ kg!

Jeg ved ikke præcis hvad jeg tog på under denne graviditet. Jeg stoppede med at veje mig, da jeg rundede 20+ kg.!

I dag 3½ måned efter fødslen går jeg stadig rundt i mine graviditetsjeans… Jeg kan ikke være i NOGEN af mine normale bukser.

Mine lakmusprøvebukser

Men så er der mine lakmusprøvebukser. Mine lakmusprøvebukser er et par bukser, der normalt er lidt for store til mig, men som jeg tager frem, når jeg trænger til lidt ekstra plads til maven. Ja, det kan faktisk være meget rart nogen gange…

Siden jeg fødte for 3½ måned siden, er mine lakmusprøvebukser blevet standarden for, hvornår min vægt begynder at bevæge sig på rette vej igen. Jeg har i perioder prøvet dem dagligt. I starten kunne jeg ikke engang trække dem op over lårene!

Men i dag skete det! Bukserne svuppede op, og de kunne endda spændes UDEN at tage en stor delle som gidsel over buksekanten.

Jeg er nu kun 3½ kg fra min før-vægt! JUBII. Men de sidste 3½ kg. bliver med garanti også de sværeste at smide.

Jeg har noget i gære. Men det vender jeg tilbage omkring senere…

3 kommentarer til “Lakmusprøvebukser”

  1. Cille d. 14 nov 2008 kl. 19:20

    Jeg synes nu, at du så dejlig slank ud i tirsdags ;-)

  2. spacemermaid d. 20 nov 2008 kl. 19:33

    Tak for din kommentar på min Femina klumme :-)

    Jeg vil anbefale din blog til mine veninder (eller måske selv lære noget) :-)

  3. Rikke d. 24 nov 2008 kl. 09:08

    Cille -
    Tak :-) Du ved lige hvad en post-barslende mor har brug for at høre! Men bukserne taler deres klare sprog - de vil stadig ikke lade mig komme ned i dem (undtagen selvf. det store par…). Så 3 kilo må og skal der af! (P.S. Det er nu ikke en dum tid at være fed i - med tunika og empiresnit-moden, kan man slippe afsted med meget!)

    Spacemermaid -
    Selv tak :-). Det var en fornøjelse at læse din klumme. Hvornår kommer den næste i Femina? Jeg kunne jo læse, at der er flere klummeskribenter der skiftes. Jeg håber du og dine veninder kan få noget ud af min blog :-)!

    Kh.
    Rikke

Trackback URI | Kommentar RSS feed

Skriv en kommentar