Rikke

Om skribenten

Jeg hedder Rikke, og jeg er 31 år.

Mine børn. Jeg har 2 skønne døtre. Pascaline på snart 4 år er fuld af humor og spas, evigt snakkende, trodsig og glad udforsker af grænser… Isabel på nu 8 måneder er en rigtig optimistbaby - glad, positiv og som sin storesøster et rigtigt sludrechatol allerede inden hun har lært sit første ord!

Mine fødsler. Min første fødsel blev et planlagt kejsersnit, da min lille pige lå i sædestilling. Kejsersnittet gik fint, men jeg har altid følt mig en smule snydt for den fødsel, jeg havde sat mig sådan op til.

Med Isabel fik jeg mit ønske om en normal fødsel opfyldt - og mere til! Det var en stor, fantastisk og voldsomt grænseoverskridende oplevelse.

Min barsel. Jeg har glædet mig rigtig meget til min barsel med Isabel. Endelig plads til at lade den lille husmoder og familiemennesket i mig komme til sin ret. Og måske lidt mere tid til bare at tænke lidt over tingene. Men - jeg prøver også at skrue mine forventninger til barslen ned. Det er vist noget med, at der går ret meget tid med amning og bleskift, ik? Jeg har faktisk allerede glemt, hvordan det var fra sidst.

Mit job. Når jeg ikke er på barsel, arbejder jeg som tekstforfatter på et reklamebureau.

2 kommentarer til “Om skribenten”

  1. Heidi Kodal Hansen d. 30 okt 2008 kl. 17:53

    Hej Rikke

    Kom lige i tanke om at du er tekstforfatter på et reklamebureau og ville derfor spørge om du har et par fif…? Jeg arbejder (når jeg ikke er på barsel) som online marketingkoordinator, men påtænker at søge et job som tekstforfatter/copywriter for et onlinemedie ved et kendt brand. Men har ikke været copywriter før… Nogle gode fif?

    Heidi/kodalhanse fra ND

  2. Rikke d. 30 okt 2008 kl. 21:23

    Hej Heidi,

    Jeg har sendt dig svar på din e-mail. :-)

    Bedste hilsner
    Rikke

Trackback URI | Kommentar RSS feed

Skriv en kommentar