Projekt Barsel

Jeg er startet på arbejde!

Og jeg er stoppet med at amme. Og Isabels papa er gået på barsel. Og hun har lært at kravle. Og spise mad med klumper i. Og æblebåde.

Og hun har lært at sætte sig op fra liggende stilling. Idag. Det gjorde godt nok aftenputningen noget besværlig, for det var åbenbart det sjoveste, hun endnu har opdaget om sin krop!

Og på fredag er hun 9 måneder.

Og så skrev jeg, for efterhånden snart 5 måneder siden, at jeg havde noget i gære… Ja, der er jo ingen grund til at ride NØJAGTIG samme dag, som man sadler.

Men nu har min plan vist også gæret længe nok, så på onsdag springer jeg ud som… danser. Det er simpelthen et led i min plan om at blive et menneske med en rygmuskulatur, der er i stand til at bære ryggen, og en mavemuskulatur, der er istand til at holde maven inde. Jeg skal gå til hiphop/Jazz/Funk. Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan den dans kommer til at se ud, men jeg skal nok afrapportere.

Og imorgen vil jeg cykle på arbejde. 13 km. Jeg håber, jeg stadig har lidt energi til rent faktisk at arbejde, når jeg kommer på arbejde…

I går skrev en forholdsvis nybagt og forholdsvis træt mor til mig, at det ville redde hendes liv, hvis jeg skrev noget om amning på bloggen! (Når ret skal være ret, kan jeg ikke huske, om det var de PRÆCISE ord, hun brugte, men altså noget derhenad…)

Og hvis der er noget, vi Superhelte elsker, så er det jo at redde liv! Så her kommer et nyt afsnit af Projekt Barsels Ammestuehistorie:

Sidst jeg skrev et afsnit i Isabels og min ammehistorie var her. Og som I sikkert har bemærket på egen krop, så holder babyer sig sjældent til den samme udgave af historien ret længe!

Og således skete det også her.

Tilbage på nattetjansen…

Efter at have holdt stand mod natamningen i nogle uger, fik Isabel diarré, og nægtede at spise fast føde. Så for at sikre minimalt input af føde, måtte jeg amme om natten igen.

Heldigvis kom appetitten efter fast føde igen (Altså fast og fast… Det er en praktisk overdrivelse. Hun æder INTET, der ikke er pureret til ukendelighed), da diarreen var overstået. Isabel fik nu ca. 3 mad-måltider samt 3 ammemåltider om dagen og et uvist antal amninger om natten. Uvist fordi jeg simpelthen ikke kan huske det. Hun skruede pludselig helt op for natamningen, og jeg tror egentlig mest, det var for hyggens skyld. Men jeg blev ganske groggy i mit hoved, og besluttede, at der måtte gøres noget.

Så sidste weekend lagde vi en plan. Med kun 2 uger tilbage af min barsel måtte det være på tide at trappe ned på amningen for vores allesammens skyld.

Step 1 - En melon-situation

Jeg startede med at skære 2 af de tre daglige amninger væk. Sådan – PIFT!

Da vi kom til aften efter den første dag, var mine bryster spændte som MELONER, og jeg hylede som en lille grissebasse, bare nogen kom til at strejfe mig i det område. Bortset fra det, gik det godt, og Isabel accepterede situationen. I dag – efter ca. 4 dage har min mælkeproduktion allerede justeret sig, og melonerne er normaliseret…

Step 2 - Papa tager over igen

Næste skridt tog vi i lørdags. Min kæreste flyttede ind til Isabel, og jeg flyttede ind til Pascaline. For jeg havde virkelig brug for lidt nattero. Mirakuløst skete der det, at Isabel pludselig GODT kunne sove uden at amme 3 fantasilliarder gange! (Der ER altså noget om det dér med, at vi lugter af mælk). Kun én gang kl. 24.00 vågnede hun. Her vækkede min kæreste mig, jeg ammede og listede tilbage i min lille underkøje i Pascalines køjeseng og SOV TIL KL. 06.00!!!!!!! Det er 6 timer i streg! Jeg har ikke været ude for magen til luksus i godt 8 måneder.

Så den opskrift fortsætter vi med lidt endnu. I hvert fald indtil Påskeferien.

Step 3 - børn for sig og voksne for sig!

Efter min sundhedsplejerskes råd er det så planen, at pigerne i Påsken flytter sammen på børneværelset, og min kæreste og jeg flytter sammen i soveværelset igen. Jow, jow, jow, jow - vi skal sørme sove sammen igen! Bare at få lov at sove sammen, er jo romantik på højeste plan i en småbørnsfamilie :-). Og herefter er det min kæreste, der overtager nattetjansen, for i Påsken skal det endelig slag slås, og amning om natten skal være helt slut. For det orker jeg altså ikke, når jeg skal tidligt op og på arbejde.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende! (Håber det reddede et liv eller to…)

Jeg tør næsten ikke skrive det – af frygt for, at det skal forsvinde igen. Men nu gør jeg det alligevel…

ISABEL SPISER RIGTIGT MAD OG AMMER IKKE OM NATTEN MERE!!

Men disse lykkelige omstændigheder kom mildt sagt ikke snublende af sig selv!

Den kolde amme-tyrker

I forrige uge tog vi en kold tyrker. 

I 3 nætter flyttede jeg ind på Pascalines værelse, mens Isabel sov med sin Papa, der efter sigende ikke skulle lugte så meget af dejlig mælk. Vi aftalte, at han først måtte vække mig kl. 5, hvor jeg så kunne amme.

Første nat var nervepirrende. Jeg kunne høre hende SKRIGE, og måtte holde mig for ørene for ikke at storme derind.

Men min kæreste klarede det med overraskende stoisk ro, og først kl. 5.08 kom han ind og hentede mig, så jeg kunne give Isabel et velfortjent ammemåltid.

Efter Mini-I havde markeret sig den første nat, er det gået så fint fremad. Hun vågner 1-2 gange. Første gang omkring kl. 01 kan vi lulle hende i søvn igen med en sut (Selv om hun faktisk ellers ikke vil vide af sutter) og lidt holden i hånd. Anden gang hun vågner, omkring kl. 3-4, er det lidt sværere, for her er hun ved at være noget sulten (og dermed tilsvarende gnaven…). Men grænsen for første amning er kl. 5, og det har vi holdt. (Okay måske kl. 04.45 nogen gange… Til sidst ligger man altså bare og tæller minutter!).

Blendet spaghetti Bolognese - mmmm!

Pay off er til gengæld at lille Miss Isa nu er så tilpas sulten om dagen, at hun er begyndt at spise rigtig mad! Det krævede godt nok et glas deeeejlig pureret Spagetthi bolognese, før der virkelig kom skub i spisningen. (Hver sin smag - og what ever works!)

Er jeg besat - eller bare M-O-R?

Til alle jer, der ikke har børn: Beklager – jeg ved godt, det virker helt overdrevent at skrive så meget om hvorvidt barnet spiser mos eller ej. Who cares, tænker I måske. Jeg kan i hvert fald godt følge jer, hvis I gør. Men det følger altså med mamahood.

Graden af succes med babymad og babyafføring bliver selve essensen i en lykkelig mamas liv!;-)

Okay, helt slut med natamningenbliver det nok ikke , men jeg har i dag taget en modig beslutning om at trappe kraftigt ned.

Problemet er, som jeg allerede har brokket mig en del over, at Isabel ikke vil spise andet end min mælk.

Eller rettere:

problemet er, at jeg er ved at bliv vanvittig af at amme!

Jeg har brug for, at der sker noget nu. Fremgang, udvikling, frigørelse –  anything! Nu har jeg i 6 måneder ammet 8-10 gange i døgnet og sovet absolut max 4 timer i streg. Og jeg orker virkelig ikke mere.

Så jeg har researchet. Og rådet lyder: Skru ned for amningen. Hvis hun spiser sig mæt i mælk om natten, vil hun ikke spise rigtig mad om dagen. Og babyer på 6 måneder behøver faktisk ikke spise om natten. Så det har jeg fortalt Isabel…

I dag har jeg forberedt mig. Jeg har kun ammet hende hver 4. time, og det lykkedes mig at få et par skeer frugtmos i hende. Men det er i nat slaget skal slås.

Nattens amme-slagplan

Jeg har besluttet mig for, at jeg kun må amme hende 1 gang mellem kl. 24:00 og 06:00 i nat. Og derudover kun hver 3. time.

I skrivende øjeblik har vi allerede første krise. Isabel er netop vågnet, kun en time efter, hun er blevet lagt i seng. Min kæreste går rundt og vugger hende, mens hun brummer som en lille utilfreds bjørn.

Vi ved begge, at en ammetår kan sætte en stopper for gråden på et splitsekund…

Men i aften giver vi IKKE op!

På lørdag er Isabel 6 måneder gammel. Vildt.

Et halvt år er gået, og pludselig kan jeg se, at hun for alvor ikke er en baby mere - hun er et lille barn.

Da Pascaline var ½ år, synes jeg, hun var vildt stor, og jeg følte, jeg havde været på barsel i evigheder. Denne gang føler jeg, at nogen har svinget en tryllestav og BING, så gik 6 måneder lige.

Må jeg præsentere…

Og hvad er det så for en lille dame, der begynder at dukke frem mellem babyelastikkerne?

Hun er cool. Det er sjældent, man hører Isabel skrige sådan rigtigt. Én af de få gange, det er sket, var da vi havde besøg af en 1-årig dreng, der ville være så venlig at bringe Isabel noget legetøj. Han glemte bare at råbe ”GRIIIB”, inden han kastede en solid lege-plastictrekant i størrelse ½-baby lige i hovedet på hende. Her måtte hun altså kapitulere.

Hun er viljestærk. Isabel er født med en meget klar fornemmelse af, hvad hun vil og ikke vil. Fx vil hun ikke bruge sut. Hun vil ikke spise af sutteflaske. Og hun vil bestemt ikke spise skemad… Ja, det er korrekt – alle de ting, der kunne gøre mit liv en smule lettere, nægter hun at involvere sig i!
Ikke på den hysteriske måde, men mere på den overbærende måde med en lille mine, der siger:

”Søde mama, jeg imødekommer din ihærdighed med 3 skemåltider om dagen, men tag ikke fejl – det sker, når jeg siger, det skal ske. Og fjern så lige den der majsgrød, eller jeg dasker den.”

En bekendt fortalte mig for nyligt, at hendes datter havde nægtet andet end at fuld-amme til hun var 1 år!!! Jeg begynder at mærke panikken…

Hun er menneskeelsker. Isabel elsker at være omkring mennesker. Især sin familie. Storesøster optræder gerne med et lille dansenummer eller 20 minutters falsk og forceret latter, for at få Isabel til at grine og grine. De to begynder at hænge sammen som chip og chap – det er simpelthen priceless for et ufrivilligt enebarn, som mig.

Af mere konkrete færdigheder excellere hun nu indenfor følgende:

Fra 4 måneder :
Griber fat i sine fødder
Står selv på flad fod kun med hånd i hånd støtte
Løfter overkrop med udstrakte arme, mens hun ligger på maven (supermand-positur!)

Fra 4½ måned:
Ruller fra mave til ryg og omvendt

Fra 5 måneder og 10 dage:
Sidder uden støtte

Fra 5½ måned
Pludrer rigtigt (ba-ba, ma-ma, va-va)