Projekt Barsel

Okay, helt slut med natamningenbliver det nok ikke , men jeg har i dag taget en modig beslutning om at trappe kraftigt ned.

Problemet er, som jeg allerede har brokket mig en del over, at Isabel ikke vil spise andet end min mælk.

Eller rettere:

problemet er, at jeg er ved at bliv vanvittig af at amme!

Jeg har brug for, at der sker noget nu. Fremgang, udvikling, frigørelse –  anything! Nu har jeg i 6 måneder ammet 8-10 gange i døgnet og sovet absolut max 4 timer i streg. Og jeg orker virkelig ikke mere.

Så jeg har researchet. Og rådet lyder: Skru ned for amningen. Hvis hun spiser sig mæt i mælk om natten, vil hun ikke spise rigtig mad om dagen. Og babyer på 6 måneder behøver faktisk ikke spise om natten. Så det har jeg fortalt Isabel…

I dag har jeg forberedt mig. Jeg har kun ammet hende hver 4. time, og det lykkedes mig at få et par skeer frugtmos i hende. Men det er i nat slaget skal slås.

Nattens amme-slagplan

Jeg har besluttet mig for, at jeg kun må amme hende 1 gang mellem kl. 24:00 og 06:00 i nat. Og derudover kun hver 3. time.

I skrivende øjeblik har vi allerede første krise. Isabel er netop vågnet, kun en time efter, hun er blevet lagt i seng. Min kæreste går rundt og vugger hende, mens hun brummer som en lille utilfreds bjørn.

Vi ved begge, at en ammetår kan sætte en stopper for gråden på et splitsekund…

Men i aften giver vi IKKE op!

På lørdag er Isabel 6 måneder gammel. Vildt.

Et halvt år er gået, og pludselig kan jeg se, at hun for alvor ikke er en baby mere - hun er et lille barn.

Da Pascaline var ½ år, synes jeg, hun var vildt stor, og jeg følte, jeg havde været på barsel i evigheder. Denne gang føler jeg, at nogen har svinget en tryllestav og BING, så gik 6 måneder lige.

Må jeg præsentere…

Og hvad er det så for en lille dame, der begynder at dukke frem mellem babyelastikkerne?

Hun er cool. Det er sjældent, man hører Isabel skrige sådan rigtigt. Én af de få gange, det er sket, var da vi havde besøg af en 1-årig dreng, der ville være så venlig at bringe Isabel noget legetøj. Han glemte bare at råbe ”GRIIIB”, inden han kastede en solid lege-plastictrekant i størrelse ½-baby lige i hovedet på hende. Her måtte hun altså kapitulere.

Hun er viljestærk. Isabel er født med en meget klar fornemmelse af, hvad hun vil og ikke vil. Fx vil hun ikke bruge sut. Hun vil ikke spise af sutteflaske. Og hun vil bestemt ikke spise skemad… Ja, det er korrekt – alle de ting, der kunne gøre mit liv en smule lettere, nægter hun at involvere sig i!
Ikke på den hysteriske måde, men mere på den overbærende måde med en lille mine, der siger:

”Søde mama, jeg imødekommer din ihærdighed med 3 skemåltider om dagen, men tag ikke fejl – det sker, når jeg siger, det skal ske. Og fjern så lige den der majsgrød, eller jeg dasker den.”

En bekendt fortalte mig for nyligt, at hendes datter havde nægtet andet end at fuld-amme til hun var 1 år!!! Jeg begynder at mærke panikken…

Hun er menneskeelsker. Isabel elsker at være omkring mennesker. Især sin familie. Storesøster optræder gerne med et lille dansenummer eller 20 minutters falsk og forceret latter, for at få Isabel til at grine og grine. De to begynder at hænge sammen som chip og chap – det er simpelthen priceless for et ufrivilligt enebarn, som mig.

Af mere konkrete færdigheder excellere hun nu indenfor følgende:

Fra 4 måneder :
Griber fat i sine fødder
Står selv på flad fod kun med hånd i hånd støtte
Løfter overkrop med udstrakte arme, mens hun ligger på maven (supermand-positur!)

Fra 4½ måned:
Ruller fra mave til ryg og omvendt

Fra 5 måneder og 10 dage:
Sidder uden støtte

Fra 5½ måned
Pludrer rigtigt (ba-ba, ma-ma, va-va)

… hvordan en dag på barsel bare kan gå, uden man egentlig får lavet noget. 

Jeg kan selv nogen gange se tilbage på en dag og tænke: Hvor f….. blev alle de timer af? For det er jo ikke fordi, man bare ligger og stener foran fjerneren.

Nej - det er det FAKTISK ikke!

"Får du set noget tv?"

Især folk, der ikke selv har været på barsel, kan have rigtigt svært ved at forstå, hvad vi egentlig får tiden til at gå med.

Spørgsmål som: ”Keder du dig ikke?”, eller: ”Får du læst nogen blade/set noget tv?” kommer gerne fra denne fraktion.

Og svaret er Nej… og Naaarj!

Derfor går tiden…

Jeg vil forsøge at kaste lys over mysteriet og nedbryde en typisk barselsdag, som den kan se ud for mig, i timer og gøremål fra kl. 7.00 til kl. 18.00. Here goes:

Morgentoilette for Pascaline og Isabel: 1 time

Amninger – ca. 6 a 15 minutter: 1½ time

Bleskift – ca. 6 a 10 minutter: 1 time (Jeg runder ned til 45 min. – nogen gange går det stærkt!)

Dagens skemadsmåltid: ½ time

Putning til dagens lurer - 2 x 10 min: 20 min.

Lege, hygge, træne med Isabel: 1 time

Tøjvask, rengøring og oprydning, oprydning, oprydning: 1½ t.

Kommunikation med omverdenen (mail, telefon etc.) ½ t.

Hvile (inkl. frokostspisning, læsning, skrivning, hobby-stuff – eller fx julegaveindkøb) 1 t.

Hente Pascaline i Børnehave inkl. Trilletur på 20 min hver vej: 1 time

Lave aftensmad: 1 t.

Lege, snakke, hjælpe Pasacaline ½ time

Og VUPTI så gik de 11 timer…

Og her har jeg ikke engang medregnet indkøb, mødregruppen, lægebesøg (som der bliver en del af for både mor og barn – for ikke at tale om tid man venter i lægens telefon…), eller den tid man bruger, når en utilfreds eller stædig lille baby ikke vil sove.

Så nej – jeg får ikke læst særlig mange blade!

Men lidt Dr. Phil under amningen kan det da godt blive til…

Julefrokosten gik godt! Det var SÅ skønt at være til noget, der bare minder lidt om en fest igen :-).

Isabel havde lige sine 15 minutes of fame hos de andre gæster - så lagde jeg hende i seng i værtindens soveværelse. Og så sov hun indtil vi skulle hjem! Min søde, dygtige pige.

Mit alkoholindtag bestod af 1 glas gløgg. Og det blev jeg faktisk lidt tipsy af for et kort øjeblik. Min krop er fuldstændig detox’et efter 14 måneders komplet afholdenhed!

Og transportproblemerne - de løste sig som et lyn fra en klar himmel, da vi sad i bilen på vej til Vesterbro.

Det lader til, at mænd også kan rammes af babyboblens kraft. I hvert fald blev min kæreste mere og mere bekymret over vores forestående taxa-tur hjem, som vi nærmede os det mørke og menneskebefængte indre København! Og efter en kort monolog om emnet besluttede han, at Pascaline godt kunne blive lidt længere oppe end normalt, og så kunne de to hente os igen. Service!

Dejligt med en familie, hvor der er plads til at være paranoid!

Som jeg skrev i går har jeg måttet opgive min julefrokost uden baby.

Isabel kommer med, og det er jo også hyggeligt på sin egen måde.

Tykke lår og æblekinder

Så har jeg i stedet en super mulighed for at vise hende frem til en masse tøser. Og det elsker jeg :-). For jeg synes jo selv, hun er så fantastisk smuk, og ignorerer stædigt, at det første folk altid kommenterer, er hendes bemærkelsesværdigt tykke lår og hendes mere end almindeligt runde æblekinder… SÅDAN SER VI ALTSÅ UD I VORES FAMILIE!

Vesterbro tur/retur…

Anyway – næste problem. Nu skal jeg jo have transporteret Isabel og mig selv til Vesterbro, Kbh. lørdag aften.

Og så har vi balladen.

Normalt ville jeg jo bare tage S-toget. Men det er lørdag aften, og jeg har IKKE tænkt mig at trille rundt på Istedgade med min dyrbare last i barnevognen. Jeg har vist tidligere nævnt min angst for frådende narkomaner omkring barnevogne… Og min bil paranoia er jo ikke blevet mindre, så jeg vil ikke køre selv.

Mediterer over taxachauffører

Løsningen er blevet således: Min kæreste kører Isabel og jeg til julefrokosten. Og når vi er færdige, tager vi en taxa hjem.

Den beslutning krævede, at jeg lige har måttet meditere end dags tid over Københavns stjernesindssyge taxachauffører, der bare ikke kan overskue at køre under 90 km/t inde i centrum!

Hmm – de pokkers taxachauffører.

Jeg må gøre det meget klart, at han kører med guld!