nov 7th, 2008
Tak, fordi I kom forbi! (I ved selv, hvem I er…)
… for jeg ved det faktisk ikke.
Men jeg ved, at næsten 200 unikke læsere hver måned tager en eller flere
ture forbi projektbarsel.dk og læser med. Og det er superfedt! Skærer man ind til benet, er der trods alt ikke meget sjov ved at skrive, hvis ingen læser.
Det’ bare kommentarer
Jeg ved heldigvis godt, hvem nogen af jer er, for I har været søde til at skrive sjove, tankevækkende kommentarer. Jeg har samlet et par stykker af de bedste, som jeg selv kan læse igen og igen. De er her:
(…) Så min fødsel var ihvertfall helt uplanlagt og jeg var totalt uforberedt. (…) Og med hensyn til det med lyden… Jeg holdt jo igjen under hele utdrivelsesfasen fordi jeg var redd for å klemme ut en kjempe-lort rett i armene på jordmoren…
(Henriette)
Bevidstheden om min graviditet (…)gjorde mig angst for at trække vejret når jeg skulle passere en kø af biler der holdt i tomgang. (…)det blev en ret stakåndet og lettere svimmel medarbejder der mødte op i Bredgade hver morgen.(…)Da jeg fortalte min mand om mit cykel-/åndedrætsdilemma, talte han meget alvorligt med mig om sandsynligheden for skader på fosteret ved indånding af forurenet luft VS. fosterskader som følge af iltmangel. Vi blev enige om, at jeg for fremtiden skulle forsøge at tvinge mig selv til at trække vejret normalt på min daglige cykeltur…
(Anja)
Jeg gik til fødselscoach (ret flippet, selv for moi) under graviditeten med min nu 2½-årige søn Morris, og en af øvelserne var netop at sætte lyd på. Ret grænseoverskridende at stå på alle 4 i et rum med 4 andre gravide og forsøge at finde den rigtige lyd til sin smerte. (…) Ikke noget for mig, tænkte jeg, og arkiverede det i skuffen over alt for flippede ting, jeg havde lært på kurset. Men da det kom til stykket og Morris skulle presses ud, kan jeg love dig for, at der kom lyd på. Helt af sig selv og uden kontrol. Det var nok nærmest en slags dyb, langsom brølen, der måske kan staves “ahhh”, men uden alle de behagelige konnotationer, der normalt følger med den stavemåde.
(Helene)
He he. Fede kommentarer! Gerne flere af dem.
Mødre på et fælles sidespor…
Jeg håber, der er flere af jer, der læser med, som får lyst til at blande sig. Jeg er ret sikker på, at mange af jer bruger lige så meget tid som mig på at tænke over mor, far og børn. Men der er sikkert også mange, der gør sig nogle helt andre tanker end jeg. Eller måske netop har tænkt det samme.
Og det er sjovt.
For noget af det, jeg ved, mange af vi mødre har brug for, er at sammenligne os med andre mødre.
Fordi vi frygter at køre ud af et sidespor. Men når vi får øje på en broget skare af med-mødre på det samme sidespor, kan man vel godt kalde det en hovedvej - Og så er det nok meget normalt… Gav det overhovedet mening…?