Projekt Barsel

Tænk at jeg slet ikke har skrevet om min mødregruppe endnu!

6 fremmede piger, der på et split-sekund er blevet det skønneste fristed fra vasketøj, rengøring og oprydning. 

Første gang vi mødtes, var sundhedsplejersken med. Hun indledte med at mane til besindighed: ”Lad nu være med at gøre det til et uoverskueligt ræs med hjemmebagte boller og hjemmesyltet marmelade!”, sagde hun.

Det valgte vi så fuldstændig at overhøre.

Når vi mødes, skal der seriøst hygges! De sidste par gange har vi mæsket os i skinkestænger (ja, det er de kommet til at hedde… det dækker over noget butterdej-lækkeri med skinke indeni), sprøde tomatsalater, lækre tærter, små Israelske hapse-godbidder, pizza, kager i alle afstøbninger, hjemmebagte boller, slik, sodavand og selvfølgelig masser af kaffe (med sødetabletter selvfølgelig – vi skulle jo nødig tage på…).

Og når først vi har sat os, rejser vi os ikke igen. I hvert fald ikke før vi kollektivt bliver enige om, at nu bliver vi nok nødt til at hente de store i Børnehaven…

I mødregruppen kan vi amme uden skulle skjule babserne, vi kan fælde en tåre, når trætheden bliver for overvældende, og vi kan stille de samme spørgsmål om babymad og babysøvn 1000 gange og stadig få et entusiastisk svar hver gang – for i mødregruppen er det ok at elske at tale om baby, baby, baby!

Så tak skønne mødregruppe, for at tilføre min barsel et skønt krydderi. Jeg håber den lille venskabs-spire, som er blevet sået i vores gruppe vil vokse og vare til vores børn er voksne og vi selv er gamle, grå og pensionerede.

Så skal der for alvor spises kage!