Projekt Barsel

I går skrev en forholdsvis nybagt og forholdsvis træt mor til mig, at det ville redde hendes liv, hvis jeg skrev noget om amning på bloggen! (Når ret skal være ret, kan jeg ikke huske, om det var de PRÆCISE ord, hun brugte, men altså noget derhenad…)

Og hvis der er noget, vi Superhelte elsker, så er det jo at redde liv! Så her kommer et nyt afsnit af Projekt Barsels Ammestuehistorie:

Sidst jeg skrev et afsnit i Isabels og min ammehistorie var her. Og som I sikkert har bemærket på egen krop, så holder babyer sig sjældent til den samme udgave af historien ret længe!

Og således skete det også her.

Tilbage på nattetjansen…

Efter at have holdt stand mod natamningen i nogle uger, fik Isabel diarré, og nægtede at spise fast føde. Så for at sikre minimalt input af føde, måtte jeg amme om natten igen.

Heldigvis kom appetitten efter fast føde igen (Altså fast og fast… Det er en praktisk overdrivelse. Hun æder INTET, der ikke er pureret til ukendelighed), da diarreen var overstået. Isabel fik nu ca. 3 mad-måltider samt 3 ammemåltider om dagen og et uvist antal amninger om natten. Uvist fordi jeg simpelthen ikke kan huske det. Hun skruede pludselig helt op for natamningen, og jeg tror egentlig mest, det var for hyggens skyld. Men jeg blev ganske groggy i mit hoved, og besluttede, at der måtte gøres noget.

Så sidste weekend lagde vi en plan. Med kun 2 uger tilbage af min barsel måtte det være på tide at trappe ned på amningen for vores allesammens skyld.

Step 1 - En melon-situation

Jeg startede med at skære 2 af de tre daglige amninger væk. Sådan – PIFT!

Da vi kom til aften efter den første dag, var mine bryster spændte som MELONER, og jeg hylede som en lille grissebasse, bare nogen kom til at strejfe mig i det område. Bortset fra det, gik det godt, og Isabel accepterede situationen. I dag – efter ca. 4 dage har min mælkeproduktion allerede justeret sig, og melonerne er normaliseret…

Step 2 - Papa tager over igen

Næste skridt tog vi i lørdags. Min kæreste flyttede ind til Isabel, og jeg flyttede ind til Pascaline. For jeg havde virkelig brug for lidt nattero. Mirakuløst skete der det, at Isabel pludselig GODT kunne sove uden at amme 3 fantasilliarder gange! (Der ER altså noget om det dér med, at vi lugter af mælk). Kun én gang kl. 24.00 vågnede hun. Her vækkede min kæreste mig, jeg ammede og listede tilbage i min lille underkøje i Pascalines køjeseng og SOV TIL KL. 06.00!!!!!!! Det er 6 timer i streg! Jeg har ikke været ude for magen til luksus i godt 8 måneder.

Så den opskrift fortsætter vi med lidt endnu. I hvert fald indtil Påskeferien.

Step 3 - børn for sig og voksne for sig!

Efter min sundhedsplejerskes råd er det så planen, at pigerne i Påsken flytter sammen på børneværelset, og min kæreste og jeg flytter sammen i soveværelset igen. Jow, jow, jow, jow - vi skal sørme sove sammen igen! Bare at få lov at sove sammen, er jo romantik på højeste plan i en småbørnsfamilie :-). Og herefter er det min kæreste, der overtager nattetjansen, for i Påsken skal det endelig slag slås, og amning om natten skal være helt slut. For det orker jeg altså ikke, når jeg skal tidligt op og på arbejde.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende! (Håber det reddede et liv eller to…)

"Jo mindre indre ro - jo mere brug for ydre orden"

Den fangede jeg i Go’morgen Danmark her til morgen. Det var familievejleder Lola Jensen, der smed et lille guldkorn.

En meget god lakmusprøve for mit velbefindende i hvert fald.

Men når det er sagt, så skal mit nuværende helt ekstreme ydre rod ikke forveksles med indre ro - det er vist nærmere et udtryk for endnu en nat med babyroderi og for lidt søvn.

Jeg rydder op imorgen. Eller lader være. Whatever der giver mig indre ro.

Når jeg møder et nyt menneske, slår min rader næsten (og her må jeg altså understrege NÆSTEN) aldrig fejl: Hvis jeg med det samme godt kan lide personen, er der en god chance for, at jeg i længden bliver godt træt af hende. Starter jeg derimod ud med at synes, hun er lidt irriterende, kan hun ende ud som en hjerteveninde.  

Sådan havde jeg det i går, da jeg var til foredraget ”Få styr på dit liv” med Lisbeth G. Petersen.

Bænket sad en hel sal med pædagoger og forældre fra 3 institutioner i Skovlunde, og vi så alle sammen frem til at få styr på vores liv.

Styr på livet med 5 børn!

Jeg er jo skeptisk nordjyde af oprindelse, så jeg startede selvfølgelig ud med at læne mig tilbage i stolen med armene over kors og irritere mig lidt over Lisbeths overfriske, sønderjyske approach. Men efter 2 timer var jeg solgt. Fuldstændig. Jeg havde lyst til at adoptere hende.

Lisbeth har selv 5 børn. Alene det gjorde hende Gud – for hvis hun kan få styr på sit liv med 5 børn (på 17, 19, 21, 23 og 25…!!), så må det da for pokker også kunne lade sig gøre med 2 stk.

Små hverdagsråd

Nogen af de ting, der gjorde mest indtryk på mig, var hendes små hverdagsråd. Som fx at bruge dejlig musik til at få børnene ud af sengen om morgenen, at stå 15 minutter tidligere op, så man kan spise sammen, at huske stearinlys på bordet, at lave en "børnenes dag", hvor ungerne bestemmer dagens måltider (rugbrød med toblerone…) og location (i haven i marts måned…) – og så stole på, at de finder en løsning.

Vend hverdagen på hovedet

Generelt talte hun meget om at vende tingene på hovedet. Om at slæbe madrasser ind i køkkenet og lade hele familien sove sammen dér. Om at give børnene lov til at lave pandekager kl. 22 om aftenen, selv om man nu lige havde ryddet op – fordi det er den slags, de husker, når de bliver voksne. Om at energi kommer fra motion (det er et projekt jeg stadig arbejder på! Mere om det senere), og om at sex er nødvendigt for et lykkeligt parforhold. Vi bruger mere energi på at undgå sex, end på selve akten, sagde Lisbeth. I træthedens tegn. Og det kan der jo være noget om. Så op på geden! (ja, det sagde hun…).

Lisbeth bad os ranke vores liv fra 0-10, hvor 0 var dér, hvor vi ville skilles og sige vores job op i morgen. Jeg gav mit liv 8, for jeg føler mig grund-glad. Altså glad på den grundlæggende måde. Glad for de store valg, jeg har taget i mit liv (alle de små dumheder behøver jo ikke tælle med i det store regnskab, vel?). For at komme op på en 10’er har jeg altså brug for lidt mere søvn… Og 8 var da også godt. Ingen grund til bekymring, sagde Lisbeth.

Så lidt styr på livet må jeg jo have.

Og det kan jeg jo trøste mig selv med, når jeg for Gud-ved-hvilken-gang efter en søvnfattig nat, finder mig selv i tomgang med rynkede bryn, fordi jeg ikke kan huske, hvad det egentlig var, jeg var i gang med.

P.S. Mht. min omvendte menneskerader, må jeg for gode venskabers skyld understrege, at jeg skam også har oplevet evig kærlighed ved første blik! 

Læs mere om Lisbeth G. Petersen her.

Da jeg var på barsel med Pascaline for godt 3½ år siden, var der en periode i løbet af den første måned, hvor jeg blev fuldstændig rundtosset. Jeg kunne dårligt kende forskel på dag og nat, og jeg kunne ikke huske, hvad jeg havde  lavet for bare få timer siden. Og da slet ikke, hvad jeg havde lavet dagen før.

Tudeturen

Så en morgen satte jeg mig bare i sengen og stortudede. Tudede, fordi jeg var træt. Tudede, fordi der hele tiden blev gjort krav på mig – hvert et minut af hver en time af hver en dag. Tudede, fordi jeg troede, at resten af mit liv skulle være sådan her. Men jeg tudede også, fordi jeg havde mistet kontrollen over… ja, alt.

Baby timedagbog

Så i et forsøg på at få bare lidt overblik over mit liv igen, begyndte min kæreste og jeg at skrive timedagbog over Pascalines aktiviteter. Simpelthen i håbet om at finde et mønster i hendes sove/tisse & afføring/spise/skrige vaner. Da vi havde skrevet timedagbog i et døgnstid, tegnede der sig langsomt et billede, og jeg kunne pludselig godt forstå, hvorfor jeg var lidt rundtosset…

For sjov skyld gemte jeg timedagbogen. Se selv her:

Læs mere